Ethvert bæredygtigt byggeri er unikt og der findes ikke én universel løsning på, hvordan du som bygherre eller håndværker projekterer og udfører bæredygtighed i byggeriet. Bæredygtighed er nemlig situationsbestemt og afhænger af bygningens karakter og funktion - og derfor er det nødvendigt at nuancere begrebet "bæredygtighed".
En god rettesnor for dig, der gerne vil bygge mere bæredygtigt, er at vælge produkter, som bærer anerkendte miljøcertificeringer og sporbarhedsdokumenter. På den måde er du sikret, at dine produkter er gennemprøvet, testet og kontrolleret i forhold til at bidrage til for eksempel ansvarligt skovdrift, bedre indeklima og produktets egnethed til genanvendelse når produktet har udtjent sin levetid i dit byggeri. Det giver god mening, og på den måde er du med til at gøre dit bæredygtige byggeri både konkret, målbart og dokumenteret.
Vi har udarbejdet en kort oversigt over begreber, som kortlægger og præsenterer normerne og termerne indenfor bæredygtigt byggeri. Herunder de mest anvendte certificeringsordninger i bæredygtigt byggeri i Danmark, samt en oversigt på de betydende miljøgodkendelser, sporbarhedsdokumentationer og miljøvaredeklarationer, som bruges som pejlemærker, når ønsket er at tage mere bæredygtige valg af byggematerialer.
Beskrivelserne og anbefalingerne har referencer til anerkendte instanser, organisationer og virksomheder, der udvikler normer og viden indenfor bæredygtighed i byggeriet. Heriblandt Teknologisk Institut, Danske Byggecentre, Videnscenter for Energibesparelser i Bygninger, Rådet for Grøn Omstilling, Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, Dansk Byggeri, Green Building Council Denmark, EPD Danmark, Ekolab og Arkitema.
Bæredygtigt byggeri er en tilgang til byggeri, hvor der arbejdes med tre ben i byggeriet:
1) Social kvalitet
2) Økonomisk kvalitet
3) Miljømæssig kvalitet
Der er i dag ingen lovgivningsmæssige krav om bæredygtigt byggeri,
men der er energikrav og forskellige miljøkrav.
Og fra januar 2023 indføres der klimakrav i bygningsreglementet - læs mere nedenfor under "Klimakrav i bygningsreglementet 2023".
Et projekt bliver ikke bæredygtigt alene af at blive bygget med de allermest miljørigtige materialer, hvis man gør det under dårlige arbejdsforhold og til en økonomi, der betyder, at ingen har råd til at bo i den berørte ejendom. Alle tre kvaliteter skal prioriteres for, at en løsning
er bæredygtig.
Bæredygtighed af både hele bygninger og enkelte materialer kan dokumenteres
ved hjælp af certificerings- og mærkningsordninger.
En livscklusvurdering (Life Cycle Assessment - LCA) er en beregning af miljøpåvirkningerne fra alle de materialer, som indgår i et byggeri, set over en betragtningsperiode på typisk 50 år.
I en bygnings LCA medregnes som minimum:
LCA-beregningen laves på baggrund af mængdeopgørelser og miljøvaredeklarationer (EPD`er).
Statens Byggeforsknings Institut "BUILD" har udviklet et program, der hedder LCAbyg. Dette program hjælper med at lave en livscyklusvurdering af en ny bygning, tilbygning eller renoveringssag.
LCAbyg er gratis at bruge. Det vil oftest være en
rådgivende arkitekt- eller ingeniørvirksomhed, der udfører LCA på bygninger. Men alle har mulighed for at tilegne sig kompetencerne gennem kurser, der tilbydes af forskellige udbydere - fx BUILD og Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger
Life Cycle Costs (LCC) er en beregning af en bygnings levetidsomkostninger set over en tidsperiode på 50 år.
LCC sætter fokus på et byggeris totaløkonomi og ikke blot på, hvad det koster at opføre byggeriet. Formålet er at give bygherre mulighed for at træffe beslutninger på det bedst mulige grundlag.
Af udgifter, som medregnes i LCC, er:
• Konstruktioner og tekniske installationer
(anlægsudgifter)
• Vedligeholds- og udskiftningsudgifter i bygningens levetid
• Udgifter til energiforbrug, vandforbrug
og vandafledning i bygningens levetid
• Udgifter til rengøring i bygningens levetid.
Produktionsfase
A1-A3
Udenfor projekt
Byggeproces
A4-A5
Endt levetid
C1-C4
Brugsfase
B1-B7
Denne fase omhandler hele produktionen af et produkt, både udvinding og bearbejdning af materialer samt transport til fabrikken
A4 omhandler transport af et produkt fra færdig produktion
(fabrikken) til byggepladsen. Omveje, mellemstop og eventuel
lager inkluderes også. A5 omhandler spild af byggevarer på byggepladsen samt energiforbrug, vandforbrug og brændstofforbrug ved montering.
Denne fase vedrører de processer der relaterer sig til byggevarernes fortsatte ydeevne som en del af bygningen, det vil sige vedligehold, udskiftning, reparationer med videre. Dertil kommer processer vedrørende det løbende forbrug af vand og energi til bygningens drift. Processerne vil oftest basere sig på scenarier, altså forestillinger om hvordan processerne vil ske.
Faserne indeholder processerne nedrivning, transport til affaldsbehandling, affaldsbehandling og deponering.
D omhandler potentialet for genbrug, genanvendelse og
nyttiggørelse af et produkt. Dette indgår ikke i den LCA som
udføres, men til at beskrive potentialet for et produkt
Bæredygtighed i byggeriet er per definition "at bygge og renovere uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Der er i dag ingen lovgivningsmæssige krav om bæredygtigt byggeri, men der er energikrav og forskellige miljøkrav.
De fire mest anvendte internationale bæredygtighedscertificeringsordninger er BREEAM, LEED, DGNB og Svanemærket. Herudover er der i Danmark den Frivillige BæredygtighedsKlasse FBK.
BREEAM står for "Building Research Establishment Environmental Assessment Method" og er en britisk certificeringsordning.
Det er den første ordning tilbage fra 1990 med direkte fokus på bæredygtighed. Dermed danner den forbillede for udviklingen af andre ordninger for bæredygtighed.
BREEAM anvendes i mere end 50 lande, og blandt andre Norge og Holland har lavet nationalt tilpassede udgaver af BREEAM.
I BREEAM-ordningen tildeles der point inden for kategorierne energi, sundhed og komfort, innovation, miljø, materialer, management, forurening, transport, affald og vand.
Indeklimaet vurderes under kategorien ”sundhed”, hvor der ses på bl.a. ventilation og materialer.
Bygningen får derefter certificeringen ”Passed”, ”Good”, ”Very good”, ”Excellent” og ”Outstanding”.
LEED står for "Leadership in Energy and Environmental Design" og er en amerikansk certificeringsordning.
Certificeringsordningen er udviklet til det amerikanske marked, men er i dag i mere end 165 lande og områder.
Ordningen omfatter stort set alle bygningstyper fra butikker til boliger og kontorer.
Bygninger, der er LEED-certificerede, sparer energi, vand, ressourcer, genererer mindre affald og støtter menneskers sundhed.
Ligesom for eksempel BREEAM og DGNB tildeles et projekt- og bygningsdesign point indenfor forskellige kategorier. I LEED v4.1 stilles krav til materialers afgasning og indeklimakvalitet. Baseret på de tildelte point opnås enten certificeret, sølv, guld eller platin.
DGNB er et certificeringssystem for bæredygtighed, der er udviklet i Tyskland.
I Danmark certificerer organisationen Green Building Council Denmark (DK-GBC) byggeri og bydele i henhold til DGNB.
Ordningen omfatter i Danmark en bred vifte af bygningstyper, både ved nybyggeri og renoveringer.
Kategorierne som byggerierne vurderes efter i DGNB-certificeringen hedder Miljø, Økonomi, Social, Teknik, Proces og Område.
DGNB-certificeringsordningen er gradueret i de tre mulige niveauer Sølv, Guld og Platin.
Herudover kan en bygning, der gør noget særligt for sundhed og miljø modtage en Hjerte-udmærkelse. Og en bygning, der repræsenterer en særlig arkitektonisk kvalitet, anerkendes med en Diamant-udmærkelse.
Svanemærkede byggerier skal leve op til række skrappe krav for sundhedsskadelige stoffer.
Derudover stiller Svanemærket byggeri krav om bæredygtigt certificeret træbrug og krav om lavt energiforbrug, godt dagslys, ordentlig ventilation og fugtsikring.
Mærkningsordningen "Svanemærket" omfatter huse, etagebyggeri samt skoler og institutioner.
De indeklimarelaterede kriterier beskriver krav til radon- og fugtsikring, ventilation, dagslys og at visse produkter er testet i forhold til afgasning af formaldehyd.
For skoler og institutioner er der derudover krav til akustik.
For alle typer af Svanemærkede bygninger stilles krav til energiforbrug, kemiske produkter, byggeprodukter/byggevarer og en række indeklimafaktorer, der er relevante for menneskers sundhed og miljøet.
Formålet med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse `FBK` er at definere og tilbyde et lettilgængeligt og ensrettet grundlag omkring opførelsen af bæredygtigt byggeri, samt at modne og fremme bæredygtigt byggeri og produkter i dansk byggeri.
Der er i alt ni konkrete krav i den frivillige bæredygtighedsklasse, hvoraf to alene retter sig mod boliger – krav nr. 8 og 9. Således skal boliger opfylde ni krav, mens øvrigt byggeri skal opfylde syv krav for, at FBK er efterlevet:
FBK kører i en testfase indtil november 2023, hvor Bolig- og Planstyrelsen, der står bag definitionen af de 9 kriterier indsamlersamler data, viden og erfaring til formuleringen af et egentlig lovgrundlag indefor for de sociale, økonomiske og miljømæsige kvaliteter i bygningsreglementet.
En EPD (Environmental Product Declaration) eller miljøvaredeklaration, som det hedder på dansk, dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber og udvikles i henhold til anerkendte europæiske og internationale standarder. Alle EPD'er udvikles i overensstemmelse med kravene i EN 15804.
EPD’er spiller en vigtig rolle i bygningscertificeringer som DGNB, BREEAM og LEED, men også i den frivillige bæredygtighedsklasse FBK. En EPD er dokumentation for et byggemateriales miljøpåvirkning. Det er producenten af byggematerialet, der får udarbejdet EPD’en. EPD’en bliver uvildigt verificeret af en 3. part.
En EPD udtrykker i sig selv ikke noget om, at et byggemateriale er bæredygtigt, men det er en standardiseret metode til at levere informationer om byggevarens egenskaber til at indgå i bæredygtigt byggeri.
EPD`en kortlægger blandt andet en række miljøpåvirkningskategorier (global opvarmning, forsuring, næringssaltsbelastning), men kvantificerer også forbrug af energiressourcer (blandt andet forbrug af henholdsvis vedvarende og ikke-vedvarende energiressourcer) samt affaldsstrømme (her for eksempel mængden af bortskaffet affald og materialer til energiudnyttelse eller genanvendelse) for byggevaren.
EPD`er et essentielt redskab til dokumentation af byggevares egnethed til bæredygtigt byggeri. Er du interesseret i at fordybe dig yderligere i EPD`ernes formål og funktion anbefaler vi disse fire publikationer, der er udarbejdet af EPD-Danmark:
PEFC er, ligesom FSC, en certificering, der sikrer sporbarhedsdokumentation for ansvarlig skovdrift.
Certificeringsordningen startede som en europæisk certificeringsordning, men er i dag udbredt i mange andre lande udenfor Europa. PEFC er i dag anerkendt som et troværdigt varemærke, der bygger på at fremme bæredygtig skovforvaltning på globalt plan.
PEFC certificeret træ er ofte træ fra nordiske skove.
Vi støtter naturligvis op om bæredygtig skovdrift og er PEFC-certificeret, som forhandler af træ, der kommer fra bæredygtig skovdrift.
Vores certificeringskode er
Vores licenskode er
PEFC/09-31-071
FSC® er en international non-profit organisation, som arbejder for bæredygtig skovdrift.
FSC er sporbarhedsdokumentation og når du som forbruger eller virksomhed vælger FSC-certificerede produkter, er du med til at sikre naturen og de sociale forhold i skovene, som træet kommer fra. Dette gælder, når du køber FSC-certificeret produkter - lige fra trælast og træbaserede plader til vinduer, havemøbler og gulve.
Vi støtter naturligvis op om bæredygtig skovdrift og er FSC-certificeret som forhandler af træ, der kommer fra bæredygtig skovdrift.
Vores certificeringskode er
Vores licenskode er
FSC-C121412
Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning for produkter og materialer, som stiller krav til produkternes påvirkning af luftkvaliteten i en bygning.
Derudover er Indeklimamærket materialer en naturlig del af et bæredygtigt byggeri, hvor en god indeluftkvalitet bidrager til den sociale bæredygtighed.
Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har dokumentation for afgivelsen af kemiske stoffer til luften. For loftprodukter gælder endvidere at de er prøvet med hensyn til afgivelsen af fibre og partikler.
Indeklimamærket forholder sig til produkterne i brugsfasen og adskiller sig derved fra miljømærkerne Svanen og Ecolabel, som primært fokuserer på miljøet i forbindelse med produktion og bortskaffelse.
Ofte vil der i udbudsmateriale til DGNB-byggerier være anført krav om at for eksempel vægbeklædninger, loftbeklædninger, gulve, pleje-/vedligeholdelsesprodukter og vinduer er Indeklimamærket. Du finder Indeklima-mærket produkter hos os indenfor alle disse kategorier.
Produkter certificeret efter Cradle to cradle (”vugge til vugge”) skal indgå i et sundt kredsløb og visionen er, at skabe værdi for både mennesker, miljøet og økonomien. Produkterne skal kunne genanvendes efter brug, som det er, eller blive en ressource for noget nyt.
Cradle to Cradle er visionen om en verden, hvor forbrug og produktion har en positiv effekt på både økonomi, miljø og mennesker, og Cradle to Cradle produkter
kan genanvendes i det biologisk kredsløb eller i det tekniske kredsløb som råvarer til nye produkter.
Vi tilbyder Cradle to Cradle certificerede produkter indenfor flere produktkategorier, blandt andet akustikplader, facade- beklædninger, tagrender, plankegulve, og håndvask- /brusearmaturer.
DGNB Guld certificeret byggeri på Vrå Skole med Cradle to Cradle certificeret Troldtekt akustikplader
Den nordiske Svane er et officielt anerkendt miljømærke i norden. EU-blomsten/Eco-label er det officielle europæiske miljømærke i samme kategori.
Målet med miljømærket er, at mindske den samlede miljøbelastning til gavn for mennesker, miljø og jordens ressourcer.
Når en vare er mærket med Svanen/EU-blomsten der garanti for skrappe miljøkrav og at der er taget hensyn til sundheden.
Og med hensyn til sporbarjheds-dokumentation er der er for eksempel krav om, at minimum 70 % af den totale mængde træ anvendt i et byggemateriale skal være certificeret træ, for at det pågældende byggemateriale kan mærkes med Svanen/EU-blomsten.
Gipsplader, laminatgulve, trægulve, maling, lim, spartel og fugemasser er eksempler på produktgrupper med Svanemærket/Ecolabel, som du kan købe i XL-BYG CF Gruppen.
EMICODE er en tysk mærkningsordning for lavt afgassende nivelleringsmasser, klæbestoffer, fugemasser, parketlak og andre kemiske byggevarer til gulvopbygning.
Bag mærket står organisationen ‘GEV – Gemeinschaft Emissionskontrollierte Verlegewerkstoffe, Klebstoffe und Bauprodukte e.V’.
Produkter tildeles en af tre klasser fra meget lav afgasning, EC1PLUS, til EC1 eller EC2.
Evaluering og godkendelse i klassen EC1PLUS bygger på AgBB-protokollen, men har skrappere krav, end AgBB-protokollen foreskriver.
Du kan købe EMICODE mærkede produkter hos os indenfor alle ovenfor nævnte kategorier.
M1 mærkningsordningen er en klassificeringsordning med finsk oprindelse, der måler byggevarers afgasning.
Kriterierne for M1-certificerede byggematerialer blev udviklet og offentliggjort i 1996.
Ansvaret for mærkningsordningen ligger hos det finske Building Information Foundation RTS, som er et privat, non-profit-institut inden for byggeri.
Produkter kan mærkes med M1 eller M2. Produkter mærket med M1 har den laveste afgasning.
Du finder i vores sortiment blandt andet spartelmasser, lim, akustikplader, lamelparketgulve, laminatgulve og vægpanelplader med M1-mærkning.
Blauer engel er et stort tysk miljømærke, som minder om Svanen.
Mærket tildeles af det tyske institut for kvalitetssikring og certificering (German Institute for Quality Assurance and
Certification), og det angiver, at produktet har ekstraordinært positive miljømæssige egenskaber.
Målet med økomærket "Blauer Engel" er at holde virkningen fra skadelige stoffer, energiforbrug og affaldsmængde på et minimum.
Nederst på mærket vil der stå, hvad der er lagt særlig vægt på i kriterierne. Det kan f.eks. være klima, vand eller ressourceforbrug.
Du finder "Blauer Engell" certificerede produkter hos os indenfor blandt andet betontilsætningsprodukter, lim og fugematerialer.
Oversigten nedenfor giver et overblik på, om de forskellige ordninger opererer på produktniveau eller med certificering af hele bygninger.
Derudover viser skemaet hvilket hovedgrundlag de enkelte ordninger baserer deres klimakriterier på, fordelt på mulighederne ’social kvalitet`(fx. optimering af indeklima i forhold til lyd-, lys- og luftkvalitet), ’økonomisk kvalitet`(fx. bygningers og/eller materialers holdbarhed, levetid og robusthed over en årrække) og `miljømæssig kvalitet`(livscyklusvurdering (LCA), miljøfarlige stoffer, hensynet til biodiversitet).
Du kan træffe mange sunde, ansvarlige og bæredygtige valg uden at ambitionen er et decideret certificeret bæredygtigt byggeri.
Bæredygtighed er en helhedsbetragtning og alle valg du træffer, som tilgodeser miljø, menneskerog økonomi, tæller positivt i klimaregnskabet.
Vi glæder os til at høre fra dig til en snak om bæredygtige valg i byggeriet. Kontakt vores bæredygtighedsvejledere her
Hvis du foretrækker at studere lidt videre på egen hånd, anbefaler vi disse to publikationer, som guider håndværkere, entreprenører, bygherrer og selvbyggere til at træffe gode bæredygtige valg, når der skal bygges om, bygges til eller bygges nyt:
1) Vælg bæredygtigt - en guide til bæredygtigt materialevalg
2) Viden og inspiration til bæredygtigt materialevalg
