Byg bæredygtigt, byg med naturen  

Anvendelse af biobaserede fornybare materialer er - ligesom genbrug og genanvendelse - et af de bedste værktøjer, vi har i byggebranchen til at reducere vores klimaaftryk. Naturbaserede materialer, såsom træ, hør, halm, hamp, ålegræs og bambus, er fornybare og har en minimal miljø- og klimapåvirkning. De udleder også langt færre drivhusgasser i produktionen end konventionelle og energiintensive materialer som beton, stål, glas og mineraluld.

 

Naturlige materialer er også vigtige for håndværkere. De er ofte lettere at håndtere, nemmere at forme og tilpasse og sundere at arbejde med på grund af lavere kemiindhold og tilsætningsstoffer i det færdige produkt.

 

For bygningernes brugere er naturbaserede materialer også en fordel. De skaber et sundt og behageligt indendørsklima gennem deres egenskaber til at regulere luftfugtigheden og tilføje naturlig varmeisolering. Dette bidrager til bedre helbred og øget trivsel for os mennesker, når vi opholder os i bygningerne.

 

Vi er stolte af at tilbyde naturbaserede materialer til vores kunder. Vi tror på, at ved at bruge disse materialer kan vi skabe bygninger, der er mere klima- og miljøvenlige og æstetisk tiltalende. Vi opfordrer dig til at udforske vores sortiment og opleve de mange fordele ved naturbaserede materialer.

 

genbrugstræ

Naturlige træplejeprodukter 

Vi starter med linolie og bivoks, som begge er naturbaserede produkter, der har en række fordele, især når det kommer til træarbejde og træbeskyttelse.

genbrugstræ

Bivoks til træpleje

Linolie til træbeskyttelse

Linolie er en naturlig olie, der udvindes fra frøene af hørplanter, og den har været anvendt i århundreder som en træbeskyttelse og som en grundlæggende ingrediens i malerprodukter. Den bruges primært som en træbeskyttelse og kan påføres på ny ubehandlet træ for at forlænge træets levetid og beskytte det mod fugt, skimmel og insekter. Linolien trænger ind i træet og giver det en dyb imprægnering og en smuk, naturlig glans. Den er både nem at arbejde med og meget miljøvenlig.

 

Det er vigtigt at bemærke, at linolie er selvantændelig og kan afgive farvede pletter. Derfor er det vigtigt at opbevare den korrekt og være forsigtig under brug. Du finder linolie til dit projekt i alle XL-BYG CF Gruppens 8 afdelinger.  

 

Bivoks er en naturlig voks, der produceres af bier. Bivoks bruges også til fx læderbehandling og træpleje på grund af dens naturlige vandafvisende og beskyttende egenskaber. Bivoksbalsam indeholder ikke skadelige kemikalier eller syntetiske stoffer, hvilket gør det til et sikkert valg for både træet og miljøet. Bivoks er et godt valg til indendørs brug, hvor man ønsker at undgå eksponering for skadelige stoffer. Bivoks har en mild og behagelig naturlig duft, der ikke er forstyrrende.

Det er dog vigtigt at bemærke, at bivoks kan være mindre holdbar og slidstærk end visse syntetiske overfladebehandlinger. Derfor kan det være nødvendigt at genbehandle og vedligeholde bivoksbelagte træoverflader med jævne mellemrum for at bevare deres beskyttende egenskaber. Du finder bivoks i XL-BYG CF Gruppens afdelinger i Hørve, Gørlev, Slagelse, Stenlille, Allerød, Køge og Karise. 

 

genbrugstræ
genbrugstræ

Træ til konstruktioner og beklædning

Træ er en klassiker i byggeriet. Det er utrolig alsidig og kan bruges til mange forskellige formål. Træ er klimavenligt i kraft af sin egenskab til at opsuge og indlejre CO2 under vækst. CO2-en forbliver indlejret i træet under brug og frigives først når træet formulder eller afbrændes. Træ har desuden en naturlig skønhed. Det er et eksempel på en fornybar ressource, der tilføjer naturlig varme, tekstur og skønhed til enhver bygning. Dette giver ikke kun et visuelt tiltalende resultat, men det skaber også en forbindelse til naturen, der kan være beroligende og fremme trivsel hos dem, der opholder sig i bygningen.

 

I alle vores 8 afdelinger finder du et omfattende sortiment af træprodukter, der spænder fra konstruktionsmaterialer som spærtræ, tømmer og lægter til træ til finish såsom trægulve, lister og paneler. Vi tilbyder også skræddersyede løsninger til specialopgaver, hvor vi hjælper med at finde den perfekte trætype og dimensioner til ethvert projekt. 

Vores træ og træbaserede plader er af høj kvalitet, der opfylder strenge miljøstandarder. Vi sikrer, at vores leverandører har bæredygtige skovbrugsmetoder og at træet er certificeret af anerkendte organisationer som FSC® (Forest Stewardship Council) eller PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification). Dette garanterer, at træet kommer fra ansvarligt forvaltede skove, hvor der tages hensyn til biodiversitet, vandkvalitet og lokale samfundsinteresser.

Papir til isolering

Papiruldisolering er fremstillet af genbrugspapir - baseret på træfibre - der er blevet behandlet og formalet til en fin masse. Denne masse kan sprøjtes eller blæses ind i vægge, lofter og gulve for at skabe en effektiv isoleringsløsning. På grund af sin sammensætning har papiruldsisolering en høj isoleringsevne, hvilket betyder, at det kan holde på varmen om vinteren og holde på køligheden om sommeren.

 

På grund af papiruldsisoleringens mange fordele bliver den i stigende grad brugt inden for bæredygtigt byggeri. Det er et miljøvenligt og energibesparende isoleringsmateriale, der ikke blot reducerer bygningens energiforbrug, men også bidrager til at mindske miljøbelastningen og sparer på ressourcerne. Ved at vælge papiruldsisolering kan skabes en mere bæredygtig fremtid. Du finder papiruldsisolering i vores afdelinger i Slagelse, Allerød og Køge. Papiruldsisolering kan bestilles i vores øvrige afdelinger med  leveringstid på 2-3 dage.

genbrugstræ
genbrugstræ

Træfiberisolering

Træfiberisolering bidrager til bæredygtigt byggeri på flere måder. 


Produktionen af træfiberisolering kræver mindre energi sammenlignet med konventionelle isoleringsmaterialer. Lavere energiforbrug betyder mindre udledning af drivhusgasser og et mindre klimaaftryk.


Træfiberisolering har desuden bløde fibre og består af mere masse (kg pr. m3), hvilket gør at den absorberer og dæmper lyd godt. Materialet har også evnen til at regulere og absorbere fugt, hvilket kan bidrage til at opretholde et sundt indeklima i bygninger. Dette reducerer risikoen for skimmelvækst og forbedrer luftkvaliteten. 


Den træfiberisolering, som du kan købe i XL-BYG CF Gruppen, fremstilles af PEFC-certificeret træ fra norske skove og kan bestilles som både batts og løsuld i alle XL-BYG CF Gruppens 8 afdelinger. Leveringstiden er 2-3 hverdage.

Bambus er en gruppe af hurtigvoksende, trælignende græsarter og er kendt for sin alsidige anvendelse inden for forskellige områder, herunder byggeri, møbelfremstilling, tekstilproduktion og madlavning.


Bambus kan høstes på kun 3-5 år, hvilket gør det til en langt mere bæredygtig ressource end traditionelle træsorter, der kræver årtier for at modnes. Bambus er samtidig et miljøvenligt naturmateriale, som kræver minimalt vedligehold og ingen kemiske stoffer eller pesticider for at vokse sundt. Dette reducerer belastningen på miljøet i forhold til andre byggematerialer. Bambus absorberer mere CO2 og producerer mere ilt sammenlignet med mange træsorter. Dette bidrager til at reducere den samlede CO2-belastning i atmosfæren. Materialets imponerende styrke kan sammenlignes med stål og denne holdbarhed gør det velegnet til forskellige bygningsapplikationer. Du finder bambus terrasseplank i alle XL-BYG CF Gruppens 8 afdelinger. Herudover kan købes bambus pladematerialer, samt beklædninger til facader og gulve med en leveringstid på få dage.  

Bambus

Kalk til opmuring og overfladebehandling

genbrugstræ
genbrugstræ

Kalk er en foretrukkent mineralsk råstofressource til restaurering af gamle bygninger. Kalk kan bruges til at reparere og genskabe detaljer og ornamentik i bygningens arkitektur, samtidig med at den bevarer bygningens oprindelige æstetik og karakter.


Hydraulisk kalkmørtel udmærker sig - i modsætning til cementbaserede mørtler - ved en fleksibel tekstur, der giver mulighed for bevægelse i konstruktionen uden at revne eller skade murværket. Det er dermed også et godt levetidsforlængende valg. Mursten, der er muret med kalkmørtel kan adskilles fra mørtlen og genbruges og dermed forlænge murstenenes levetid med mange årtier. 


Kalk har naturlige varmeisoleringsegenskaber. Så ud over at blive brugt til overfladebehandlinger benyttes blandt andet stampet kalk også til at isolere bygninger og holde dem varme om vinteren og kølige om sommeren, ligesom kalkmaterialer hjælper med at forbedre fugtbalancen i murværket.

Hør, hamp, halm og ålegræs

Kalk er et naturligt råstof med gode egenskaber til at levetidsforlænge bygninger og som bidrager til mere sunde bygninger og sundere indeklima for os mennesker, der opholder os i dem. Det er imidlertid vigtigt at nævne, at kalk desværre ikke er et fornybart råstof. Det tager kloden flere hundrede år at regenerere kalk. Derfor bør anvendelsen af kalk ske med omtanke og forsigtighed. Du finder hydraulisk kalk, stampet kalk og jurakalk på lager i XL-BYG CF Gruppens 8 afdelinger.  



genbrugstræ
genbrugstræ
genbrugstræ
genbrugstræ

Vi følger tæt med i udviklingen af andre innovative byggematerialer lavet af hamp, hør, halm og ålegræs. Disse naturlige ressourcer har potentialet til at revolutionere byggeriet og skabe endnu mere bæredygtige løsninger; navnligt i forbindelse med akustikoptimering og isolering.  

 

Så hvis du ønsker at bygge med materialer, der er bedre for både håndværkerne og naturen, er XL-BYG CF Gruppen din samarbejdspartner. Vi tilbyder allerede et bredt udvalg af fornybare ressourcer, og vi ser frem til at kunne præsentere endnu flere naturlige byggematerialer i fremtiden.